Ghost Brewing Black Octopus

Bryggeri: Ghost Brewing
Type: Black IPA / Cascadian Dark Ale
Land: Danmark
Alkoholstyrke: 7,5%

Ghost Brewing - Black Octopus -I flaske og glas
Ghost Brewing – Black Octopus

Ghost Brewing Black Octopus er en black IPA fra det danske kontraktbryggeri Ghost Brewing.

Det første der springer i øjnene er den lille flaske med Ghost Brewings karakteristiske etiket, der er helt sort, næsten kun afbrudt af et skævt G, i en markant farve. Let stilren og lokkende. Det samme gælder selve øllen, når den bliver hældt op. Der er tale om en meget mørk brunlig øl, med et tæt brunligt skum. Øllen er meget levende og skummer ret voldsomt. Det er tydeligvis en øl der vil noget.

I duften kommer den mørke side af Ghost Brewing Black Octopus endnu tydeligere frem. Det første man bliver ramt af er duften af de hårdt ristede malte. Når øllen når en lidt højere temperatur møder man også en lidt tydeligere sødlig duft af chokolade.

De ristede noter kradser let på tungen, og der er en let blødhed over kroppen, men på trods af den mørke farve, og et forholdsvis højt alkoholindhold synes jeg at kroppen mangler noget mere fylde for helt at kunne følge med resten af øllen. Smagen er lækker, og som i duften er der meget fokus på de ristere toner. Her kommer chokoladen endnu mere til udtryk, men øllen når heldigvis ikke at blive alt for sød.

Ghost Brewing Black Octopus – Den endelige dom

Alt i alt er Ghost Brewing Black Octopus en fornuftig øl. Den er flot, og man skal ikke kigge på den mange gange før man får lyst til at smage. Øllen indeholder alle de gode ristede noter en mørk øl skal have, men jeg synes den er lidt for sød, og lidt for let i kroppen til at helt at nå toppen af Black IPA. Den mangler lidt på IPA-siden for at blive ordentligt afrundet, og må derfor nøjes med 4 ølglas. Der er dog ingen tvivl om at det er en god øl, jeg sagtens kunne drikke en ekstra af.

4 ud af 6 ølglas.

Untappd link

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *