Hoppe.beer opsamling – Del 2

Bryggeri: Hoppe.beer

Efter Brewers inc holdt deres Meet the Brewer med Hoppe.beer købte jeg en række af Frederik Hoppes øl med hjem til smagning. De første tre kan findes i første del af min Hoppe.beer opsamling. I dette afsnit smager jeg mig igennem de sidste par øl fra samlingen.

Hoppe.beer – Quetzalcoatl

Næste øl på listen har det mundrette navn Quetzalcoatl. Øllen er navngivet efter en Aztekisk gud. Så vidt jeg husker havde Frederik en god historie bag navnet, det på en eller anden måde havde forbindelse med påske, men jeg kan ærlig talt ikke huske den, men så har i da et oplagt spørgsmål til ham hvis i møder ham (han virker flink, jeg tror ikke han bider hvis man stiller interesserede spørgsmål :-)). Quetzalcoatl er en belgiskinspireret saison lavet med både skal og saft fra blodappelsin. Øllen holder omkring 7% alkohol.

Ligesom Wit Elephant fra første session er der tale om en lidt skident udseende øl, Quetzalcoatl er dog lidt lysere i det. Frederik lever tydeligt efter præmissen om smag over udseende.

Duften er ret krydret, bl.a. med nogle noter af peber, man fornemmer også blodappelsinen. I smagen fornemmer man lidt skarphed og sødme fra blodappelsinen, mens krydderierne kradser lidt og giver lidt spil i øllen. Saisongæren spiller også lidt ind og supplerer med lidt varme fra den, for Saison, så karakteristiske peber.

Øllen er lidt sødlig, og ikke så frisk som jeg havde håbet for en Saison. Den krydrede smag fungerer godt, og det er en meget lækker øl der uden tvivl er værd at drikke, men den skiller sig dog aldrig ud som noget rigtigt specielt.

Hoppe.beer Quetzalcoatl får 3 ud af 6 ølglas med herfra.

Hoppe.beer – Go-go blonde

Go-go blonde er en belgisk blonde på lige under 7% alkohol, lavet med lakridsrod og orangeskal.

I glasset fremstår øllen ufiltreret og kobberfarvet, med et meget tæt lidt gråligt skum, der dog hurtigt forsvinder. Man fornemmer tydligt de krydrede blomstrede noter, med et hint af honning. Det er på mange måder en meget klassisk belgisk blonde. Det er en stabil øl, og et godt valg hvis man gerne vil ud i noget klassisk belgisk, og jeg ville nok ligge den lidt i laget imellem en blonde og en brune, men man skal ikke forvente noget nyt og revolutionerende. 3,5 ud af 6 ølglas herfra.

Hoppe.beer – 4 nuancer af brune

Den sidste øl i min lille Hoppe.beer-smagning var 4 nuancer af brune. Frederik Hoppes udgave af en belgisk brune på ca. 6,8% alkohol, lavet med mørk kandis.

I glasset fremviser øllen en meget mørk brun kulør, den virker lidt for mørk og livlig til en standard brune, men brun er den ihvertfald. I næsen er det mest kandissukkeret der kommer frem, med en lidt karamelagtig sødme. Derudover kan man også finde lidt krydrede noter fra den belgiske gær.
I smagen er det ligeledes sødmen der danner basen. Det virker desuden som om at meget af sødmen kommer fra sukkeret, og ikke fra malten, hvilket gør at øllen føles lidt tynd i kroppen. Det betyder at der ikke er så meget til at afbalancere øllen, som ender som en lidt for sødlig suppe. Det bliver desværre ikke til mere end 2 ud af 6 ølglas herfra.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *