Nørrebro Bryghus Julebryg

Bryggeri: Nørrebro Bryghus
Type: Mørk Ale
Land: Danmark
Alkoholstyrke: 7,0%

Nørrebro Bryghus Julebryg
Nørrebro Bryghus Julebryg

Julen nærmer sig, og det betyder juleøl. Selvom jeg ikke er tilhænger af at julen åbenbart skal starte midt på efteråret, kan jeg jo ikke benægte at det idag er ØJ-dag, og det betyder jo at der skal smages på juleøl.

Da den blev hældt i glasset gav den noget flot skum, det forsvandt dog hurtigt igen. Den rødlige væske er ligeledes meget stille, uden de store forstyrrelser fra bobler. Den virker generelt lidt død i det, hvilket jeg ikke er overbevist om at jeg bør bryde mig om.

I duften drukner man nærmest i jul i form af anis, efterfulgt at rosiner, lidt vanilje og en blanding af julekrydderier. Det er det samme man oplever i smagen anisen lægger ud med en skarp lakridsbitterhed, der overtages af en sødme blandet med en lidt brændende fornemmelse fra krydderierne. Det er ikke direkte dårligt, men det er lidt for klassisk brunkagejulet for mig. Rosinsødmen giver dog et hint om at den måske kunne udvikle nogle fornuftige portvinsnoter hvis den blev lagret ordentligt i en periode.

Nørrebro Bryghus Julebryg – den endelige dom

Julebryg med så mange julede ingredienser bliver nok aldrig rigtigt min stil. De er ikke nødvendigvis dårlige, men jeg synes på den anden side heller ikke at de er skide interessante. Nørrebro Bryghus Julebryg er ingen undtagelse. Lidt for meget jul, lidt for lidt sjov. Den kunne dog godt have lagringspotentiale, så hvis man nu bare glemmer alt om den et stykke tid kunne det måske hjælpe på sagen.

2,5 ud af 6 ølglas.

Untappd link

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *