Ordrup Bryggeri Sorteper

Bryggeri: Ordrup Bryggeri – Ordentlig øl skal smage
Type: Stout
Land: Danmark
Alkoholstyrke: 8,5%

Ordrup Bryggeri - Sorteper - I glas og flaske
Ordrup Bryggeri – Sorteper

Ordrup Bryggeri Sorteper er en krydret stout med krydderurter, og honning fra lokale bistader. Ordrup Bryggeris mål er at brygge øl efter opskrifter fra perioden mellem 1780 og 1910, men det fremgår desværre ikke hvilken opskrift, eller tradition de har sigtet efter med lige denne øl.

Ordrup Bryggeri Sorteper er meget brun i farven, og er desuden ufiltreret, hvilket får den til at fremstå meget mudret. Det mudrede udseende ser ikke voldsomt lokkende ud, men hvis den reelt er brygget efter en så gammel opskrift kan det nok forklare en del af udseendet, hvilket vil kunne redde meget. Skummet er gråligt, men forsvinder hurtigt.

I duften har Ordrup Bryggeri Sorteper en kraftig sødme, med et nærmest karamelagtigt præg. Duften er desuden krydret, med et strejf af ristet malt.

I smagen er det også sødmen der virkelig skærer igennem. Smagen er meget karamelsød, med nogle krydrere noter som den største adspredelse. Øllen er ikke særligt højt karboneret, og virker derfor nærmest flad, sammen med den kraftige sødme får den øllen til at virke ret død i det. Jeg havde frygtet at øllen ville virke meget tung, pga. sødmen og det mudrede udseende, men det er lykkedes Ordrup Bryggeri at lave en øl der virker ret let og elegant, på trods af et fornuftigt alkoholindhold, så den del fungerer rigtig godt.

Ordrup Bryggeri Sorteper – Den endelige dom

Det mudrede udseende giver et lidt skræmmende førstehåndsindtryk, da jeg samtidig ikke er så glad for alt for søde øl hjælper duften heller ikke rigtigt. Øllen smager dog fornuftigt nok. Med et fokus på øl efter historiskinspirerede opskrifter, forstår jeg ikke hvorfor etiketten ikke nævner hvor inspirationen til øllen er kommet fra, da jeg tror at øllen, sammen med den rigtige historie, kunne fungere rigtig godt, da det ville give smageren lov til at sammenligne sine indtryk med de historiske facts der har gjort sig gældende for at øllen er blevet som den er. Uden denne historie er der dog mest tale om en mudret, lidt for sød øl, der kun ender på 2,5 ølglas.

2,5 ud af 6 ølglas.

Untappd link

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *