Saison Dupont – Den klassiske belgiske saison

Bryggeri: La Brasserie Dupont
Type: Saison
Land: Belgien
Alkoholstyrke: 6,5%%

Saison Dupont - i glas og flaske
Saison Dupont

Saison Dupont har længe stået på listen af øl jeg godt kunne tænke mig at anmelde mig. Jeg har ved flere lejligheder drukket den med stort velbehag, og som temmelig saisonbegejstret ølnyder må det være på sin plads at jeg skriver min egen lille hyldest til det der af mange betegnes som den stildefinerende saison idag.
Efter sigende bliver øllen stadig brygget om vinteren, så den er klar til at slukke tørsten efter en hård arbejdsdag den følgende sommer, sådan som formålet med saisoner har været i flere hundrede år. Dog tvivler jeg på at bryggeriet stadig har arbejdskraft i form af saisonniers der hver har krav på 5 liter øl om dagen, slet ikke nu hvor øllen er kommet helt op på 6,5% alkohol.
Øllen eftergæres på flasken hvilket giver et rustikt synsindtryk, og betyder at øllen vil efterlade nogle gærrester på bunden af glasset. Det skal man dog ikke lade sig skræmme af, da det bare bidrager med mere god smag til øllet, og det siges at gæren er god for håret.

Saison dupont indtryk

Når øllet hældes op dannes der et tykt luftigt snehvidt skum på toppen, der dog stille og roligt falder sammen til det ligger som en blød sky ovenpå øllen. Øllen selv er som en lys pale ale gylden væske. Den er tydeligt ufiltreret, hvorfor en del bundfald må forventes Alt er altså som det bør være!

I næsen fornemmer man både nogle krydderier, men også de dejligt genkendelige noter af korn og brød. Man fornemmer desuden noget frugtigt, måske i form af æble. Øllen føles fyldig og blød på tungen, hvor den frugtige smag, sammen med noter af brød giver et dejligt frisk indtryk, der forstærkes af en god portion humle og en kraftig karbonering. Det hele afsluttes af den lækre varmende fornemmelse af peber bagerst i munden der giver lyst til en tår mere.

Saison Dupont – Den endelige dom

Udseendemæssigt lever øllen fuldt op til forventningerne. Flot, gylden og med en pæn blød skumkrone på toppen. Duften er lokkende, med en blanding af noget genkendeligt, og nogle noter der er lidt sværere præcist at udpege, hvilket gør at man ser frem til at smage. Den bløde mundfylde og den frugtige smag giver en god krop på øllen, mens den kraftige humling og høje karbonering får øllen til at fremstå rigtigt lækker, og virkelig frisk. Der er helt klart en grund til at denne øl ses som en evig klassiker.

5,5 ud af 6 ølglas.

Untappd link

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *