Maj 2017 – Ølmåneden der gik

Endnu en måned er gået, og i følge kalenderen har vi nu nået sommeren. Forhåbentlig går vi en tid i møde der giver masser af mulighed for at nyde en god øl i solskinsvejr.

Det var lidt småt med historier i løbet af måneden (eller måske min tid til at finde dem), men nogle interessante ting har jeg da fundet. Historienet har en liste over 7 vigtige opfindelser med baggrund i øl.

Der har været meget snak, og brok, over AB-InBev’s opkøb af det amerikanske bryggeri Wicked Weed Brewing, en historie der vist har fået ret meget omtale i forhold til hvor interessant den er. Det gør det lidt svært at holde styr på hvad der egentlig er sket, men Martin fra Stovt har samlet et par interessante artikler der giver et fint overblik, og hvis du er typen der mener at opkøb og indflydelse fra de store bryggerier er dårlige, så husk at Ab-InBev har ejerandele i RateBeer.

On a lighter note. Som altid er der nogle interessante arrangementer at se frem til i den kommende måneds tid.

Allerede onsdag d. 6. Juni holder Brewers Inc endnu en gang en udgave af deres Meet the Brewer, denne gang er gæsten Fredrik Hector Schmidt fra Bad Seed Brewery.

Nogle dage efter, d. 10. Juni, holder Gunnar Madsens vinhandel portvinsfestival i deres smagelokaler på Amager.

Den 1. Juli er det så tid til Amager Bryghus’ årlige Amarikanerdag, hvor årets amerikanske samarbejdsbryg annonceres. Som altid vil der kunne købes smagsprøver, flasker til at tage med hjem, samt noget lækker mad.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest
Posted in

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *