Restaurant Puk

En kold lørdag formiddag i November, drog min kammerat og jeg endnu en gang ind mod det indre København. Endnu en gang havde vi udset os et nyt mål, i vores årelange smørrebrødskavalkade. Målet var i denne omgang den klassiske Restaurant Puk ved Vandkunsten.

På stedet har der ligget beværtning siden ihvertfald 1750, og var bl.a. velbesøgt af Kong Christian d. 7 i slutningen af århundredet. Bygningen er dog endnu ældre end beværtningen. Faktisk en af de ældste tilbageværende i København, da allerede Kong Christian d. 3. havde hofbryggeri her i midten af 1500-tallet. Bygningen har altså overlevet en del af de Københavnske brande.

At området er gammelt ses også på nummereringen af bygningerne, der starter fra enden oppe imod Gammeltorv, altså imod Københavns gamle rådhus, og ikke det nye ved den nuværende Rådhuspladsen.

Ankomsten

Vi ankommer til stedet, og bliver modtaget af to flinke tjenere. De virker lidt forvirrede men vi får alligevel hurtigt anvist vores bord.

Vi scanner menukortet, men bestemmer os hurtigt for at vælge deres store platte, så vi kommer godt rundt om hele kortet. Udover menuen har de et lidt forvirret snapsekort (det var fordelt over 2-3 forskellige kort i forskellige formater, hver gemt forskellige steder på bordet), men udvalget var pænt nok. De har både de forskellige versioner af Aalborg, et kort med lidt mere eksklusive snapse, og et kort med snapse fra et nyere, mindre dansk distilleri som jeg ikke husker navnet på. Der skulle altså være lidt for enhver smag.

Der var ingen priser i snapsekortene, og tjeneren kunne ikke huske de eksakte priser, men vi valgte en snaps vi syntes virkede interessant, tjeneren gættede på en pris som vi syntes lød fornuftig, så vi accepterede. Lidt spøjst, men vi fik vores snaps.

Fisken

Første servering var en fiskeservering, en servering med et noget større udvalg end forventet, men ingen klager herfra. Tjeneren var dog meget hurtigt væk igen, uden nærmere præsentation af retterne, nogen af dem gav sig selv, mens vi skød lidt i blinde med andre.

Sildeanretningen på restaurant Puk
Sildeanretningen på restaurant Puk (billede af Troels Juel)

Hele serveringen så virkeligt lækker ud, og det smagte endnu bedre. Vi lagde ud med en lækker fed sild, i en tilpas skarp karrydressing, med et hint af sennep. Herefter fulgte håndpillede rejer med æg, og en lækker let syrlig mayonnaise, der tydeligvis var hjemmelavet. Efter rejerne fulgte en stegt sild med en god syrlig smag fra en tidligere marinering, og en lækker sprødstegt skorpe omkring den fede fisk. Efter silden var det tid til laks. Laksen havde en flot farve og var skåret i flotte tykke skiver. Laksen blev serveret med en god syrlig tartarsauce, der fungerede godt til at bryde lidt af den røgede smag fra laksen. Sidste ret var en fiskefilet. Endnu en gang var der tale om et lækkert tykt stykke fisk, men en god sprød panering. fisk-paneringsforholdet var godt afstemt, og den medfølgende hjemmelavede remoulade fungerede fantastisk til.

Fiskeserveringen imponerede allerede fra karrysilden, og det blev nærmest bedre for hvert stykke. Der var tydeligt tale om god kvalitet fisk hele vejen igennem. I alle retterne fik fisken lov til at spille hovedrollen, og tilbehørets opgave var at fremhæve den enkelte fisks gode smag, som det bør være. Der blev serveret 3 dressinger til, hhv. mayonnaise, tartarsauce og remoulade, og de var allesammen hjemmelavede, og virkelig godt afstemt.

Normalt serverer de øl fra Svaneke, men de var for nyligt blevet erstattet af Krenkerup, et lille bryghus på Lolland. Til vores fiskeanretning fik vi, udover snapsen, en lækker Krenkerup classic, hvis friskhed og lette bitterhed supplerede de fede fisk godt. Det er godt endelig at se et smørrebrødssted hvor du kan få andet øl end hvad de største danske bryggerier kan tilbyde.

Det varme

Det var ikke fordi man var gammelsulten efter fiskeserveringen, men ikke desto mindre var det tid til anden omgang; de varme retter. Igen så det lidt overvældende ud, og igen nåede vores tjener at servere og forsvinde før vi fandt ud af hvad det hele bestod af. Det første vi spiste var sylte, ikke noget jeg har den store erfaring med, men det smagte nu fint nok, sammen med en skarp sennep. Efterfølgende fik vi en ret anonym medisterpølse, med en endnu mere anonym grønlangkål, lidt krydderier havde gjort underværker her. Ribbenstegen var fornuftig, sværene sprøde, men det eneste der gjorde et egentligt positivt indtryk var den grove hjemmelavede rødkål. Til sidst fik vi et andelår i skysovs, med brunede kartofler; igen var anden fornuftig, mens jeg havde forventet lidt mere smag af en så fed skysovs.

Den varme anretning var ok, men heller ikke mere end det. Der var for mange ligegyldige elementer, og det var i virkeligheden lidt en skuffelse efter den lækre fiskeanretning. Det ville ikke skade at skære ned på udvalget (og størrelserne) og fokusere på nogle færre elementer, der så kunne få mere opmærksomhed.

Til maden fik vi en mørk juleøl fra Krenkerup, der med krydderier og en let sødme supplerede de fede kødretter godt.

Afslutningen

På dette tidspunkt var alt sult fordrevet, men der ventede stadig ost. Som de havde for vane blev maden serveret, og tjeneren var væk inden vi nåede at få at vide hvilke oste vi fik serveret. Der var nu heller ikke nødvendigvis så meget at fortælle. Vi fik en ordentlig klods af en halvanonym brie, og en lille stang af noget der mest virkede som en supermarkeds plastikversion af en kedelig emmenthaler. Ret skuffende, men vi havde heldigvis ikke rigtigt lyst til at spise mere alligevel.

Overordnet set

Tjernerne virkede hele vejen igennem rimeligt forvirrede, på trods af at de ikke virkede alt for travle, på trods af at restauranten var nogenlunde fyldt, og der var en rimelig konstant udskiftning af gæster. Jeg forstår derfor ikke helt hvorfor de ikke havde tid til at præsentere retterne når de blev serveret. Dog var de superflinke og høflige når man snakkede med dem, de virkede mere forvirrede end egentligt uhøflige.

Maden startede med en virkelig lækker fiskeanretning, men kvaliteten gik desværre stødt og roligt nedad derfra. Der var tale om nogle store serveringer, så man fik bestemt noget for pengene, men jeg ville nu have foretrukket at få lidt mindre mad, der så kunne have fået lidt mere kærlighed i køkkenet.

I alt ender vi på 4 ud af 6 ølglas til Restaurant Puk. De henter mange point på deres fiskeservering, et pænt snapseudvalg til fornuftige priser, og så er der en klar bonus for at man kan få andet end det mest gængse øl. Til gengæld trækker det ned at flere af serveringerne virkede lidt ligegyldige, og at tjenerne konstant virkede forvirrede. Det var lidt synd, for med lidt fokus i køkkenet tror jeg bestemt at stedet har potentiale til mere.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestFacebooktwittergoogle_pluspinterest
Posted in ,

Tilmeld dig Levemands nyhedsbrev

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *